mandag den 24. september 2012

"Gearskift"

Jeg valgte i aften at gå i ly i garagen og tænde op i brændeovnen (det er nok det de kalder "hjemlig hygge") Nåe nej, det har jeg nok også misforstået!

Førstegearet i min Herald støjer så folk vender sig om på gaden, så nu prøver jeg at sætte en Spitfire gearkasse i den. Den lød sund, da jeg afprøvede den sammen med motoren i sidste uge, så nu bliver det spændende at høre, om den også er fri for mislyde under belastning.

Det er jo nemt at tage gearkassen ud, når der ikke er tæppe i bilen. Bemærk at akslen til udrykkerarmen er ved at falde ud.

Jeg besluttede mig til at flytte alu-koblingshuset over på den "nye" gearkasse. Så er den jo også nemmere at løfte ind i bilen.

Jeg borede et hul til en split, så akslen ikke kan arbejde sig op igen.

Jeg huskede også at montere bolten med kobberskiven nederst i koblingshuset, hvis der bruges en fjederskive der, løber gearkasseolien langsomt ud og sådan en gammel englænder spilder jo olie nok i forvejen!

Så kører den! Den nye gearkasse er langt over Triumph-standard. Førstegearet støjer en anelse, men det gør de jo næsten allesammen. Den har dog en lidt mystisk fejl ved skift fra 3. til 4. , fejlen er der kun ved hurtigt gearskift, så jeg håber den bare skal køres til igen efter 20 års stilstand.



2 kommentarer:

  1. Hej Dirch,
    God ide med split-pin - de "dowels" - aksler, bl.a. Chic Doig sælger på ebay, men også rimemrs kan jeg se, er der hoved på, så de ikke falder ud. Jeg har hørt om flere nødreparationer, hvor den yderste udrigger-bolt blev ofret.
    Der skal også være et par messingbøsninger omkring den.
    Ang. nederste bolt: Oprindelig var det en type, som havde et spor med nylon i - kan ikke lige huske navnet; så var det ikke nødvendigt med en spændeskive over kobberskiven.

    SvarSlet
  2. Der er skam hoved på bolten, men problemet er ikke at den falder ud, men derimod at den arbejder sig op af hullet!

    SvarSlet