torsdag den 28. januar 2010

Tilbage til udgangspunktet


Jeg brugte aftenen på at skære den tidligere reparation af højre panel af igen.
Det viste sig at det kun var de nederste 3cm der var tærret, højere oppe ser den fin ud.

lørdag den 23. januar 2010

Tog lige en skraber


Det er da opløftende at se hvor godt den ser ud under rustbeskyttelsen.
Det er bare ærgerligt at ham der sidst har skiftet paneler på den, ikke har tænkt på at lave et drænhul under
forskærmen ved A-stolpen, vandet fra taget af bilen skal kunne løbe denne vej og har istedet løbet gennem panelerne! (der også var uden drænhuller)

onsdag den 20. januar 2010

Ophæng ophængt


Jeg havde i aften besøg af den lokale Ford Zodiac samler, der hjalp mig med at løfte "bagtøjet" på plads.
Jeg venter med at renovere svingarmene til pladearbejdet er færdigt og bilen kommer på lift.
 
Min hjælpsomme kammerat kom selvfølgelig kørende i hans Zephyr-Zodiac mk1, hvad betyder en smule
vejsalt når bilen er godt rustbeskyttet.

søndag den 17. januar 2010

Ugens fremskridt


Efter mange "sure" timers sandblæsning og lakering er det altså rart at se resultatet.
Jeg undskylder den forringede billedkvalitet, men jeg var også selv ret "omtåget" efter lakeringen!

søndag den 10. januar 2010

Hjemmestrikket

Da differentialeophænget ikke stod til redde, havde jeg to muligheder. Enten kunne jeg bygge nye ophæng på karrosseriet, så der kunne monteres et mk II differentiale, hvor ophængene er støbt sammen med dækslet bag på diff. eller lave et nyt ophæng magen til det "oprustede". Jeg valgte det sidste, mest fordi jeg ikke lige har en mkII at måle på!  Så gik den søndag, og jeg er selv meget tilfreds med resultatet. Næste opgave er så sandblæsning og maling af løsdele til baghjulophænget.

tirsdag den 5. januar 2010

Garagemøde 21 Marts

På utallige opfordringer (i hvert fald to) holder jeg garagemøde til Marts, datoén har jeg valgt pga. det er den første Søndag i år hvor veteranforsikringen dækker, og så kan I jo lige så godt køre til Ruds Vedby når køretøjet alligevel skal luftes!

mandag den 4. januar 2010

Hvem sagde original lak


40 år gammel tør og revnet rustbeskyttelse, skader mere end det gavner, og multisliberen på billedet var rigtig god til at fjerne det værste. Da jeg har tænkt mig at køre PI når Spitfire´n ikke skal ud i regnvejr skal rustbeskyttelsen bygges helt op fra "bunden". Inderskærmen var dagens positive overraskelse, jeg synes den ser sund ud efter alderen.

søndag den 3. januar 2010

                                                                                                    

Så nåede jeg mit mål for juleferien.
Karrossen er nu klar til montering af baghjulsophænget. Min "autovip" sidder jo fast på baghjulsnavene, og har derfor været afmonteret under de sidste dages pladearbejde, så det bliver rart at få den monteret igen,      så bilen kan vippes.
Jeg ér altså blevet for gammel til at arbejde i gulvhøjde!

lørdag den 2. januar 2010

Fremskridt til bagtøjet


 Når det tager en mand en lørdag at lave 40cm panel ?
                                         
Nej,  vi venter lidt med deadlinen på det her projekt.

Jeg er glad for at jeg denne gang, er startet med det værste pladearbejde, istedet for det mekaniske.           Da chassiet  og  motor/gearkasse var kørende på Spitfire´n,  troede jeg i min naivitet, at jeg var ca. halvt færdig med projektet. Men jeg blev væsentlig klogere. Rustarbejde tager tid, masser af tid.