lørdag den 17. november 2012

Triumph pause

Efter et halvhjertet forsøg på at sælge min Ducato i et par måneder på "guloggratis", dukkede der pludselig en fornuftig køber op i sidste uge. Jeg skal jo bruge en bil der kan trække 2000 kg til min trailer og derfor passede det jo fint at han ville bytte med en meget brugt Hiace. Jeg har sjældent set så mange buler på én bil og de tre ruder i varerummet var knust og lappet sammen med gaffa! Nå pyt, det blev Toyotaen jo ikke dyrere af.
En af mine venner have nogle stumper akrylplade stående og så fik jeg endelig brug for min dekupørsav, som jeg har haft stående i 10 år.

Efter udskiftning af ruderne og montering af fire hjulkapsler fra Harald-Nyhår, kom den jo til at se helt hæderlig ud.
Der var desværre ikke anhængertræk på bilen, så det har jeg også monteret og regner med at køre til syn i løbet af ugen. Bulerne må nok vente til senere, jeg skal altså have lavet den Herald!