tirsdag den 27. august 2013

Videoklip fra årstræf i Jelling

Det var sjovt.

Parkeringsøvelser.

Fornuftig chauffør med sprit nyt kørekort og en rigtig flot Herald.

Filmet af Mr. Busch med et alm, spejlreflekskamera !

mandag den 26. august 2013

Første sommer med Herald

Da jeg i foråret fik samlet Heralden efter omlakeringen, besluttede jeg mig til at de sidste småting måtte vente til de mørke vinteraftener, for nu skulle vi ud at køre og nyde sommeren. Det har så den fordel at folk har en masse fejl og mangler at pege på, så de næsten ikke ser fejlene i lakeringen!

En af sommerens sjove oplevelser, var da bilen på Gavnø blev genkendt af en af dens tidligere ejere. Han havde i 1999 fundet bilen i et skur ved et sommerhus på Orø i Isefjorden, hvor familien havde brugt den til at køre til stranden i  i 20 år. Jesper sendte mig efterfølgende en masse billeder fra hans start på renoveringen:

Jeg er nu den fjerde der arbejder på "projektet" og vi kan da vist godt sige at det går fremad.


Det har jo indtil nu været en fantastisk sommer til kørsel i åben bil og her på det sidste har jeg bla. været til årstræf i Triumph-klubben i Jelling. Det blev til næsten 500 km på to døgn og kun hjemturen var med kalesche. Heralden kører bare super godt også incl. et par manøvreprøver om lørdagen!

Den er jo ikke så smart som Spifiren, men teknikken er jo den samme og i tillæg for man mere plads - bedre sæder og plads til børnebørn (eller svigermor) på bagsædet.

Jeg fik ikke taget nogle billeder ved træffet, men jeg håber jeg kan låne nogle fra de andre der var med.

I dag var jeg med min ven Ford Zephyr-entusiasten, en tur på Ålholm Automobilmuseum for at hente en 1951 Zephyr Six. De har jo som bekendt lige haft garagesalg med de sidste rester af museet. Jeg bød på en Herald Cab. men fik den ikke, nu bliver det spændende og se om den dukker op i klubben senere.