mandag den 26. december 2011

Jul med skrammer

Eller rettere: "små børn små opgaver-store børn store opgaver".
Et par dage før jul fik min datters nyindkøbte flotte Corolla en på snuden, det var vist tæt på at ham der havde lånt den, fik et øje i samme farve som bilen! Da der ikke er kasko på bilen, måtte jeg en tur til ophuggeren og købe ind. Dagen efter var den kørende igen, dog med en søvgrå forende. Dette var så en af årsagerne, til at jeg ikke får lavet mere PI i år. Næste opgave bliver at udskifte porten i min garage, så min "nye" høje Fiat kan komme ind i varmen.

GODT NYTÅR TIL JER ALLE

lørdag den 17. december 2011

"Trofast" sælges

Bare rolig det er ikke hunden, men derimod mit stabile daglige køretøj gennem godt to år, en tidligere lægebil fra Kalundborg-området.

Hvorfor nu det? Jo, jeg får inden længe behov for en kassevogn, så jeg er blevet Fiat-ejer (igen)
Nu skal den bare have en større klargøring og så skal jeg forhåbentlig snart ud på landevejene igen.

tirsdag den 13. december 2011

Nu må jeg videre

Efter en meget lang pause, vendte jeg i dag tilbage til PI-projektet. Jeg har lovet mig selv, at gøre højre side af bilen klar til lakering inden jeg vender den. Spartelarbejde er simpelthen det værste jeg kan blive sat til på en bil og jeg ved jo godt, at det er det sidste lag der giver finishén. Nå, når man ikke vil betale andre for at gøre det, må man jo bare se at komme igang.
Nu er jeg så bare spændt på om det bliver i 2011, jeg kommer igang med venstre side.

mandag den 28. november 2011

Stadig urokkelig

Efter seks ugers iblødsætning i rustløsner, sidder motoren stadig fast i min 2000. Jeg har fået mange mere eller mindre kreative råd, men jeg tror stadig at god tålmodighed, er det der virker bedst.
Jeg afmonterede karburatorer og starter i søndags, for at komme til startkransen på svinghjulet. Trods det direkte træk på startkransen, kunne jeg stadig ikke dreje krumtappen. På de to af cylindrene var rustløsneren løbet forbi stemplet. så den må da slippe på et tidspunkt og jeg har masser af tid og en god tålmodighed.
Den lider vist også lidt af "åreforkalkning", kølervæsken er efter 26 år krystalliseret i rørene, så det kræver vist en større gennemskylning af kølesystemet.

lørdag den 5. november 2011

Når enden er go´.............................................

Så er det tid til at gå i hi, efter over 3000 km på landevejen (mest imellem bygerne) i den danske sommer.
Vinterens opgave på spitfiren bliver ompakning eller udskiftning af differentialet pga. oliespild og ombygning til elektrisk rudevasker. Ellers kan jeg ikke finde på noget, den kører jo bare.
Men jeg har jo nu to "stående projekter", så der er jo ingen grund til at kede sig i de mørke vinteraftener.

torsdag den 20. oktober 2011

"Omdrejningsbegrænsning"

Motoren i min nyindkøbte 2000 sidder stadig urokkeligt fast, efter en uge i blød i diverse vidundermidler.
Den SKAL bare igang, men jeg er spændt på at se cylindrene hvor ringene har siddet fast og jeg har lånt et endoskop til formålet. Først derefter kan jeg beslutte mig til, om den kan opstartes uden afmontering af topstykket inden..

lørdag den 8. oktober 2011

2000 igen og igen ...........og igen.

I dag flyttede min 2000 mkII hjemmefra (til Borup). Efter to måneder i baghaven, startede den bare og kørte selv op på traileren! Jeg har nu besluttet at sælge den uden motor og frontrude, eller at hugge den op.
HVORFOR NU DET!!!!!!!! Jo, jeg er "kommet til" at købe en anden.
Først det positive: Jeg har købt bilen af første ejer, der har kørt i den som konebil, fra 1972 til 1985. Bilen har med garanti kun kørt 37.000 km!
Udvendigt er den ikke slemt angrebet af rust.
"Stuen" er pæn.
Det ømme punkt under bagsædet, hvor bagtøjet sidder fast ser godt ud.
Og så det mindre gode: panelerne er meget rustne og motoren kan ikke køre rundt. Så der skal stort set laves det samme pladearbejde som på min mk1 PI. Jeg kommer vist ikke til at kede mig foreløbigt!
STOR tak til Jørgen for hjælp med transporten.

søndag den 2. oktober 2011

Tilbage til T-tiden

Nu tror i nok det rabler for mig, men jeg har kun lånt en god ven en garageplads, til hans nyindkøbte Ford T fra 1926. Når den snart vender hjem til ejeren igen, bliver det til en garage med gulvvarme!
Det er ikke lige just min drømmebil, men den er utroligt spændende at køre op og ned af min 4-søjlede lift.
Det pedalgear kræver høj koncentration.

søndag den 25. september 2011

Løvfaldstur med DTAK

Vi var i dag på løvfaldstur med Triumph Klubben, i et pragtfuldt sensommervejr. Turen startede ved Vikingeskibene i Roskilde og gik til Vestsjælland, hvor vi tømte madkurvene ved DVK´s klubhus i Løve.

Et sjældent syn, fire kørende Spitfire fra Sjælland på tur. (jeg fotograferede fra den fjerde)

Vi var ialt 12 biler, heraf 8 stk. Triumph. +MGB GT, Jensen CV-8, Joker og en Audi 80, da Tom´s TR3A ikke ville starte så tidligt på en søndag.

torsdag den 8. september 2011

Hvad sker der?????

Ja, Triumph-projekterne har stået lidt stille her i denne sommer, men vi har fået kørt en masse i Spitfiren.
Jeg har overtaget jobbet som mødestedsleder, i Dansk Veteranbil Klubs hus i Løve på Vestsjælland og der har jeg brugt en masse tid sammen med resten af "tordenskjolds soldater", med at udvide og istandsætte mødelokalet.
     før

efter
 
I er altid velkomne til at kikke ind. Vi har (næsten) altid åbent på tirsdage 19-21.
Se evt. mere på: http://www.dvk-loeve.dk/


søndag den 21. august 2011

Årstræf i DTAK

Årets træf i Dansk Triumph Klub blev afholdt i denne weekend i Hillerød, med 48 deltagende biler.
Træffet foregik på Hillerød Camping, hvor service og faciliteter var til en absolut topkarakter.
Lørdag kørte vi en tur til Frederikssund og besøgte Vikingerne på Kalvøen.
Det var superhyggeligt at mødes med så mange Triumph-fans og få en snak med dem jeg kun kendte fra triumph-listen mm. på nettet.


lørdag den 6. august 2011

Succesfuld prøvetur

Vi var i dag inviteret ud at køre en tur med Sjællands Motor Veteraner, hvor vi (endnu) ikke er medlemmer. Det var et super arrangement, så der er stor "risiko" for at vi kommer igen.

onsdag den 3. august 2011

På havnen igen

Jeg var i aften tilbage på havnen efter en sommerferiepause, der var ekstra mange biler i det gode vejr.

torsdag den 30. juni 2011

Havnetræf ved søen

Deltagerne ved havnetræffet i Kalundborg kørte i aften en tur til Tissø, i skønt sommervejr.


tirsdag den 21. juni 2011

Tour de Løve

Vi var et par stykker, der i lørdags havde arrangeret et veteranbilløb, rundt på det smukke Vestsjælland.
På trods af det noget fugtige vejr, havde vi en dejlig dag.
Vi var 20 deltagende biler og det er meningen at dette løb skal være en årligt tilbagevendende begivenhed.
Du kan se flere billeder på www.dvk-loeve.dk

mandag den 13. juni 2011

Græsted Træf

Det årlige "Pinsetræf" i Græsted skal simpelthen opleves.

National køredag 2011

Vi startede på Havnsø Havn.
Og sluttede sammen med ca. 249 andre i Sorø.

søndag den 29. maj 2011

Gisselfeld Motorshow

Vi havde en dejlig dag på Gisselfeld, næsten helt uden regn og med hele tre biler fra Triumph klubben.
Der var ikke helt så mange besøgende og biler som sædvanligt, men der var jo også arrangement i Klampenborg i dag.
NP´s Spitfire kan skimtes midt i billedet og den røde Herald, bor hos Niels i nærheden af Gisselfeld.

lørdag den 28. maj 2011

Så gik den lørdag "i fisk"

Det er så moderne med delebil, men jeg har i 35år været delebådsejer og nu er den altså blevet for "mør" til at sejlet ud på Storebælt i. Vi har derfor købt én i bedre stand, der dog trængte til et par forbedringer (udskiftning til rustfri skruer mm). Indlægget her på min blog skyldes mest, at "komanditisten" bor på en ø i Vesterhavet og herved har mulighed for at se nyerhvervelsen!
Nyfremstillede alu-håndtag, sælgeren mente de havde set sådan ud!
Nyt motorbrædt. Båden havde sejlet med en 15hk motor med langt ben og var derfor ombygget med div.
"Storm-P" beslag. Så nu håber vi bare, det bliver vejr til at tage på vandet i sommer.

Drengerøvsaften i Skælskør

Skælskør Handelsstandsforening havde Fredag 27 maj 11, inviteret til Drengerøvsaften. Det var en meget hyggelig men kold og blæsende aften, med masser af biler og folk i gågaden.