mandag den 28. oktober 2013

Pulterkammerfund

Da jeg sidste år ledte efter en Herald Cabriolet, ville jeg helst finde en 1200, men jeg vidste jo godt at det var en svær opgave, hvis jeg skulle finde den her i landet.

Rygtet om mit ønske må have spredt sig! I sidste uge blev jeg ringet op af en anden triumph-fan, der var blevet tilbudt et opgivet projekt af en 1200E Cab. Der var en uges "leveringstid", da ejeren lige skulle fjerne en trævæg for at få den ud af rummet, hvor den havde stået i 20 år.

Pladearbejdet er 99% færdigt udvendigt på karrossen, men den mangler dog rustarbejde i bunden og på rammen.

Her mangler der vist lige en forårsklargøring. Musene har hygget med bla. nødder, men de har ikke kunnet lide vinylbetrækket, der ser helt fejlfrit ud.


Min foreløbige plan med bilen er at få monteret motor og gearkasse i den, så den bliver nemmere at flytte. Derefter vil jeg "gemme" den et tørt sted til jeg bliver færdig med min PI.        
                             Hvem ved, måske kommer der til den tid en 13/60 Cabriolet til salg!