søndag den 28. december 2014

Forsinket købstjek.

Da jeg købte min 13/60 saloon "Yrsa" i foråret, lagde jeg en god motor/gearkasse i den og derefter har den kørt problemfrit hele sæsonen. Men jeg købte den jo ubeset og med garanti for diverse gennemtæringer i karrosseriet! Så idag har jeg fjernet møbler og tæpper i kabinen, for at se om der var flere overraskelser end forventet.

Det var der ikke! Den største opgave i kabinen er bunden i førersiden og det vidste jeg jo godt, da jeg hele sommeren "har set lyset" når jeg fik skubbet til måtten under pedalerne.

Jeg bliver nok nød til at skære halvdelen af dørstolpen ud, for at komme til at lave bunden rigtigt, men det er jo ikke det store problem.

Samme opgave set udefra.

Yrsa bliver aldrig nogen skønhed og i første omgang skal hun bare se hæderlig ud og være mekanisk i topform til syn i foråret. Den er jo også vores eneste kørende veteranbil, så hvis der ikke sker noget uforudset :), så må den holde for, til PIén er færdig.



lørdag den 20. december 2014

Hat til Heralden

For nyligt fik jeg besøg af en nybagt Herald-ejer, der manglede en saloon siderude. Vi byttede med en beskidt kalesche til en 13/60 cabriolet og så blev jeg jo nysgerrig. Det viste sig at han havde fået en meget rusten adskilt højrestyret cabriolet med som reservedele, da han købte saloonen.

Mr. Busch  og jeg er jo begge så småt igang med renovering af henholdsvis en Herald 1200 Cab og en Vitessse Cab, så vi kørte en tur til Odsherred og så på resterne. Der var en masse vi kunne bruge, bla. hardtoppen der sikkert er en Bermuda. Der mangler gummilisten til tagruden, men den kan sagtens skaffes.


tirsdag den 9. december 2014

Singer´en er flyttet.






I weekenden kørte jeg min Singer til dens nye ejer i Nordsjælland. Det har været en sjov og hyggelig sommer, med en masse køreture i den gamle sjældenhed. Men min drømmebil bliver det altså ikke og jeg er jo så heldig, at drømmebilen står (på højkant) i min garage. Gamle biler kræver jo mere vedligeholdelse end nyere modeller og jeg må nok se i øjnene, at jeg kun har tid til at passe to.




I første omgang skal "Yrsa" her have et større eftersyn, da næste syn truer til foråret. Det skulle også gerne blive til et par bedre døre, en anden bagklap, to paneler og en ny stenplade. Så nu er min PI altså rykket frem som nr. 2 i køen!