lørdag den 31. juli 2010

Køreklar

Så er den køreklar, rysteriet er næsten helt væk og jeg er løbet tør for ideer til at fjerne det sidste. Alle fire kryds er skiftet, kardanakslen er skiftet og baghjulene har været udskiftet. Der er nu minimale vibrationer mellem 80 og 100 km/t. Kommentarer til løsning modtages med tak. Ellers har den største opgave været stort oliespild fra forenden af motoren, der var skruet en alt for lang bolt i forkammerdækslet hvor der kun skal sidde en ca. 6mm lang skrue, derved var pladen på forenden af blokken bukket så olien løb ud. Dovenskaben længe leve, så jeg løsnede alle bolte på fronten af motoren og kilede pladen fri af blokken. Derefter rensede jeg mellemrummet og pakningen med tjærefjerner og trykluft. Da alt var helt tørt, fyldte jeg hulrummet med blå siliconepakning og efter et par timers tørretid spændte jeg alle boltene igen. Tro det eller ej, det lykkedes, det er da rart at spare 3 timers arbejde!

4 kommentarer:

  1. Hej Dirch. Ang de rysteler. kunne det tænkes at det måske var en af driv akslerne bag der var en smule skæve. kunne jo være der er en der har haft hævet bilen forkert og måske har bukket en af dem svagt.

    SvarSlet
  2. Hej Tonny. Jeg tror ikke der kan komme en donkraft/lift i nærheden af bagakslerne på en Spitfire. Men fejlen må jo ligge et sted, så jeg har da også tænkt mig at prøve og udskifte bagakslerne. Jeg vil dog nok starte med at udskifte gummibøsningerne i baghjulsophænget, da de ikke ser særligt godt ud. Fejlen er jo opstået imens den tidligere ejer har haft bilen, og jeg har ikke ham mistænkt for at have kørt "voldsomt" i bilen. Jeg skal også have en snak med ham om hvornår problemet opstod.

    SvarSlet
  3. Baghjul skiftet: Er det både fælge og dæk? Hvis nye dæk: Kan de være lidt sjusket afballanceret?
    Jeg har aldrig set et perfekt sæt lige egerfælge - efter få hundrede km's kørsel :-/
    Hvis du har mulighed for det, så test den med et sæt nye alufælge.
    På Nikolajs spitfire oplevede vi endvidere det, at den ene yderflange havde en meget svag bukning, der fik hjulet til at slå.

    SvarSlet
  4. Det er mine egne originale hjul jeg har haft monteret, dem har jeg jo kørt over 2000 km med uden rystelser. Trådhjulene har jeg kontrolleret ved at løfte bilen og dreje dem rundt, de "slår" maks 1,5mm. Derfor mener jeg at hjulene kan udelukkes. Vibrationerne er også mere "højfrekvente" end hjulubalance (sikke nogle ord han kan) så jeg tror fejlen ligger i gearkasse-kardan-bagtøj.

    SvarSlet