søndag den 4. juli 2010

Endnu en Spitfire kommer til byen

I dag kom den "nye" spitfire så på ferieophold i min garage. Den tidligere ejer købte bilen som totalrenoveret hos en triumphspecialist i storkøbenhavn i 2001. Den har været brugt meget lidt siden renoveringen, men den har en masse små og store fejl, som jeg skal forsøge at udbedre: Der er store vibrationer i undervognen (det er som at side på en stor rystepudser når man kører over 65km/t). Der STORT oliespild fra forreste pakdåse på motoren.
Rattet sidder løst!!!  Strålerøret på den ene karburator sætter sig fast efter brug af choker. Bagtøjet hyler en del.
Døre og klapper trænger til justering (skraber på). Den aften vi lånte bilen for at se på den kogte den pludselig vandet af, den har ikke gjort det siden, så jeg skyllede i dag kølesystemet igennem og så får den et nyt kølerdæksel og en termostat (den var fjernet), håber det løser problemet.
Som det ses på billederne ser karrosseriet fornuftigt ud, kun hjulophæng mm. har mindre "rustangreb" efter 9 år i en ikke opvarmet garage. Prisen vi gav for bilen kunne sikkert have en stor underholdningsværdi, men der er vist ingen der kan bruge den til noget! Når man ikke selv kan lave pladearbejde og lakere bilen, mener jeg man skal give lidt ekstra for en bil hvor disse ting er i orden, fremfor at få et økonomisk chok senere. En ok Spitfire (de fejlfri findes vist ikke) skal vel koste 60-100.000kr og det er vel også der vi "lander" med denne her.

2 kommentarer:

  1. Ser da ganske fornuftig ud - er bunde originale (ser ud som spor af ... blå?)

    Tillykke til ejeren - nok bedre for de fleste med en nogenlunde fejlfri karosse med lidt rumleri, end et rustent vrag ;-)

    Mvh
    Morten

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke om bundene er originale, men de passer bedre end dørene:). Du må se nærmere på den, næste gang der sker noget i klubben. Jeg har lige meldt ejeren ind i DTAK via hjemmesiden.

    SvarSlet