torsdag den 24. marts 2016

Dysetest og tågesnak.

Her er så min nye dysetester (Storm-P har ikke levet forgæves)

Den består af højtrykspumpesættet fra en mk1 PI, en benzinpumpe fra en MGB,  et batteri fra en havetraktor, en 5L oliekande, et rødkålsglas og hane og manometer fra en luftkompressor.
MG pumpen føder indsprøjtningspumpen. (på bilen løber benzinen selv ned fra den højere placerede benzintank).

på et par dyser kom benzinen ud i stråler

Dyserne skal sprøjte en fin tåge ind i indsugningen og det kneb lidt med et par af dyserne. Den eneste man kan gøre ved dem er at blæse dem igennem med trykluft. Hvis det ikke hjælper kasserer man dysen og køber en ny.

Som det ses, hjalp det med en gennemblæsning.
Måske skulle jeg montere manometret og et udtag til dysetest i bagagerummet på bilen. Det ville være rart at kunne kontrollere om trykket (7,5 bar) er til stede hvis anlægget skulle drille. Der sidder en justerbar trykventil på anlægget, der skal holde trykket fast på 7.5bar.

Det hjalp på udsætterne, men jeg tror at tomgangen kan blive bedre. Jagten fortsætter, men nu kan jeg jo også udelukke dyserne fra fejlmulighederne.




2 kommentarer:

  1. Bosch havde/har noget rensevæske til indspr.dyser, som vi brugte til at rense dysser med. Vi havde en mekanisk trykpumpe .

    SvarSlet
  2. Lucas dyserne åbner ved ca.3,5 bar og man blæser dem igennem med 6 bar, det lyder nærmest som et tudehorn på en gl. kadett, så jeg tror det renser godt nok. Jeg har nu en studs klar, så jeg kan blæse dem igennem uden at afmontere dem og så skal man jo bare låne trykluft, hvis det sker langt hjemmefra. (måske kan en alm. cykelpumpe bruges!)

    SvarSlet