mandag den 21. april 2014

Spændingen stiger.


I dag fik jeg givet den postkasserøde 13/60 motor fra "lageret" en gang lak. Jeg købte den for et par år siden, sammen med et opgivet Spitfire-projekt og sælgeren havde fotodokumentation på at den var renoveret med bla. nye stempler og lejer. Da den dengang var monteret på chassisrammen, var det jo nemt at starte den op og efter 15 års opmagasinering også lidt spændende. Den kørte perfekt og da jeg jo "kom til" at købe en 13/60 uden motor i Fredericia for nyligt, får jeg jo endelig brug for den.


Nu er jeg bare spændt på at se bilen! Men den sædvanligvis pålidelige sælger, skal jo lige have lidt tid til at afmontere den nuværende motor/gearkasse. Jeg er jo selv ude om det, når man ikke vil give en Jyde hvad han forlanger, må man jo nøjes med en bil uden motor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar