lørdag den 17. maj 2014

Sol og sommer






En dag som denne er det jo en ren fornøjelse at køre med kalechen nede. Vi har været til Odsherredsløb, sammen med ca.300 veteranbilfolk og 130 køretøjer. Sandsynligheden for at det blev vores sidste Odsherredsløb i den grå, blev større idag og den (måske) kommende ejer bliver ihvertfald godt kørende, til prisen!

tirsdag den 13. maj 2014

Dobbelt så godt.






Så fik jeg også Cabrioletèn til at køre igen. Nu med en original stromberg karburator og original udstødning. Sikke stille den blev!

fredag den 9. maj 2014

Pletpudsning






Idag fik jeg kørt 50km i Heralden og fik mod til at køre over 90km/t. Ved den hastighed forsvinder rysteriet og nu er weekendens opgave at finde årsagen. Som tidligere brugtvognsfohandler har jeg sminket mange lig gennem tiden og det pynter jo meget hvis man lige bruger en time i ny og næ. Idag var det bagklappen, nummerpladen og Triumph skiltet der fik en "make-up". Nu må tiden vise hvornår jeg når hele vejen rundt.

torsdag den 8. maj 2014

Rystende succesoplevelse

Så lykkedes det mig at køre en tur i Heralden og det var ikke så ringe endda. Bortset fra en rystende kardan så kører den ok. I morgen går turen til autolakereren efter reparationslak og så skal den sminkes, pladearbejdet må vente til de mørke vinteraftener.


Gammelt kram og nyt skrammel.


Endelig troede jeg at jeg skulle ud at køre, men nej. Jeg har jo som bekendt en masse brugte dele liggende, det eneste jeg har købt ind er et par pakninger og en ny benzinpumpe. Selvfølgelig skulle aftenens problem blive med benzinpumpen. Armen har har en forkert retning mod knastakslen og jeg valget  at skære den op og svejse den i en bedre stilling, nu pumper den, men ikke nok. Det er typisk man skal bøvle med nye dele i en dårlig kvalitet, så nu må jeg skille den ad i morgen så jeg kan se vandringen på membranen. Ellers kører motoren perfekt (når jeg pumper med håndkraft). Den meget brugte køler er tæt, men imorgen henter jeg en renoveret hos kølersmeden. Kølerophænget har jeg forøvrigt fremstillet af et gammelt lysstofarmatur!

 Jeg er jo igang med at "stjæle" dele fra cabrioletén og igår flyttede jeg banan-manifolden og de to SUér over på "Yrsa", så hun kan få et bedre åndedræt.

lørdag den 3. maj 2014

Den nye trend: Patina


Det er ved at gå op for mange, at en 50 år gammel bil ikke nødvendigvis skal lige en fabriksny. En løbende vedligeholdt bil, fortæller jo også fint sin egen historie. På min nye Herald halter det vist lidt med vedligeholdelsen, så kontrasten blev lidt voldsom, da jeg lagde den nylakerede motor i. PS det er ikke photoshop!.

mandag den 28. april 2014

Spændingen udløst

Jeg fik hentet min nyindkøbte Herald i Jylland idag.


Køn er den ikke, men jeg har hørt patina er ved at være populært og der er jo noget charmerende ved en gammel bil der aldrig har været renoveret.




Nu må jeg se at få lagt en motor i den så den kan blive brugt igen og jeg har ingen planer om at renovere den. Den skal bare holde mig kørende, imens jeg bliver færdig med mine andre projekter (og når det regner).