mandag den 9. december 2013

Brugtvognstest af Herald

Man har jo et standpunkt til man ta´r et nyt og nu kan jeg altså ikke styre min nysgerrighed længere.



Jeg begyndte i dag at afmontere karrosseriet på min Herald 1200 Cab. Det bliver spændende at se hvor meget der skal svejses på rammen, men jeg tror kun det er få steder og bagefter kan jeg jo lige så godt gå og pusle med chassis, hjulophæng og motor/gearkasse i de mørke vinteraftener, hvor tiden er for kort til at starte op med pladearbejde på PIén.

søndag den 10. november 2013

NY "slæde"

En bil uden hjul må da kunne kaldes en slæde og så har den også engang haft 132 heste foran! Hvordan jeg kunne finde på at hente denne grimme karrosse helt i Jylland, kræver vist en forklaring. Da jeg sidste år købte en komplet (meget rusten) PI, var det min mening at bruge bla. pyntelister og læderindtrækket fra den til mit stående projekt. Sælgeren havde også dette karrosseri stående, der på trods af udseendet er i væsentlig bedre stand. Min første indskydelse dengang var, at den vist ikke var endnu en 400 km køretur værd. Men senere fik jeg den skøre ide, at der jo ikke er lædersæder og pyntelister på en rallybil! Det kunne jo være skægt at lave en kopi af en 69ér PI-rallybil. Nu har jeg jo de fleste dele på lager og så må fremtiden vise om "drømmen" bliver til virkelighed.

Det gik fint med at læsse karossen med spillet på traileren og en bobcat, men idag har jeg brugt en masse tid på at få den ned af traileren. Jeg måtte finde delene til et bagtøj på "lageret" og da baghjulene var monteret kunne den næsten selv glide ned af traileren.

Det her må da kaldes en gevind-undervogn, det nye rør med en gevindstang indeni bærer bilen.              I morgen monterer jeg et forhjulsophæng og så kan den endelig komme ind i tørvejr.



mandag den 28. oktober 2013

Pulterkammerfund

Da jeg sidste år ledte efter en Herald Cabriolet, ville jeg helst finde en 1200, men jeg vidste jo godt at det var en svær opgave, hvis jeg skulle finde den her i landet.

Rygtet om mit ønske må have spredt sig! I sidste uge blev jeg ringet op af en anden triumph-fan, der var blevet tilbudt et opgivet projekt af en 1200E Cab. Der var en uges "leveringstid", da ejeren lige skulle fjerne en trævæg for at få den ud af rummet, hvor den havde stået i 20 år.

Pladearbejdet er 99% færdigt udvendigt på karrossen, men den mangler dog rustarbejde i bunden og på rammen.

Her mangler der vist lige en forårsklargøring. Musene har hygget med bla. nødder, men de har ikke kunnet lide vinylbetrækket, der ser helt fejlfrit ud.


Min foreløbige plan med bilen er at få monteret motor og gearkasse i den, så den bliver nemmere at flytte. Derefter vil jeg "gemme" den et tørt sted til jeg bliver færdig med min PI.        
                             Hvem ved, måske kommer der til den tid en 13/60 Cabriolet til salg!



tirsdag den 27. august 2013

Videoklip fra årstræf i Jelling

Det var sjovt.

Parkeringsøvelser.

Fornuftig chauffør med sprit nyt kørekort og en rigtig flot Herald.

Filmet af Mr. Busch med et alm, spejlreflekskamera !

mandag den 26. august 2013

Første sommer med Herald

Da jeg i foråret fik samlet Heralden efter omlakeringen, besluttede jeg mig til at de sidste småting måtte vente til de mørke vinteraftener, for nu skulle vi ud at køre og nyde sommeren. Det har så den fordel at folk har en masse fejl og mangler at pege på, så de næsten ikke ser fejlene i lakeringen!

En af sommerens sjove oplevelser, var da bilen på Gavnø blev genkendt af en af dens tidligere ejere. Han havde i 1999 fundet bilen i et skur ved et sommerhus på Orø i Isefjorden, hvor familien havde brugt den til at køre til stranden i  i 20 år. Jesper sendte mig efterfølgende en masse billeder fra hans start på renoveringen:

Jeg er nu den fjerde der arbejder på "projektet" og vi kan da vist godt sige at det går fremad.


Det har jo indtil nu været en fantastisk sommer til kørsel i åben bil og her på det sidste har jeg bla. været til årstræf i Triumph-klubben i Jelling. Det blev til næsten 500 km på to døgn og kun hjemturen var med kalesche. Heralden kører bare super godt også incl. et par manøvreprøver om lørdagen!

Den er jo ikke så smart som Spifiren, men teknikken er jo den samme og i tillæg for man mere plads - bedre sæder og plads til børnebørn (eller svigermor) på bagsædet.

Jeg fik ikke taget nogle billeder ved træffet, men jeg håber jeg kan låne nogle fra de andre der var med.

I dag var jeg med min ven Ford Zephyr-entusiasten, en tur på Ålholm Automobilmuseum for at hente en 1951 Zephyr Six. De har jo som bekendt lige haft garagesalg med de sidste rester af museet. Jeg bød på en Herald Cab. men fik den ikke, nu bliver det spændende og se om den dukker op i klubben senere.

mandag den 1. juli 2013

Min PI er væltet!

Så blev PIén igen et stående projekt. Efter et stykke tid med hjul på, er den igen tilbage på højkant.

Og så skal den jo bare have lappet det sidste panel!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Håbet er lysegrønt, men jeg aner ikke hvornår jeg kommer videre. Hovedårsagen er jo at jeg har brugt en masse tid på Heralden, men jeg har også haft en masse gode køreture i den.

Odsherredsløb i bededagsferien.

Græsted Træf i Pinsen

Gavnø i juni.

Sommer i Ringsted.
-og en masse andet. Det er altså rart at há en kørende åben Triumph igen.









torsdag den 6. juni 2013

I glas og ramme

Nu tager jeg igen lige et sidespring til MGBén på jobbet. Man har hørt mange skrækhistorier om udskiftning af frontruden og i England er der et firma der laver ombyttere, fordi det er vist ikke noget man kan lave selv.
SÅ SVÆRT ER DET ALTSÅ IKKE.


Ved hjælp af et par lange skuetvinger fra et gl. sløjdlokale - tre bagagestropper og lidt flydende håndsæbe lykkedes det.


Først spændte jeg ruderammen nedad og satte en bolt i i hver side. Derefter trak jeg den fremad vha. en dørkarm og skinnen til ledhejseporten i værkstedet, for at få den ned på midten af instrumentbrættet.
Hvis det går helt galt koster en ny rude ca. 700,-. Man får næsten lyst til at køre MG året rundt til de reservedelspriser. Men de fleste res.dele er absolut ikke kvalitetsprodukter!