søndag den 14. februar 2010

Endnu en meter

Ja som du kan se har jeg ikke indkøbt pladedele for en mindre formue, men da man jo før har set dårligt udført arbejde udført med dyre materialer, er min mening at man lige så godt kan lave de fleste dele selv og bruge de penge man sparer på andre udgifter senere i projektet.
Hvis du undrer dig over reparationen af forskærmen er forklaringen den, at på en 2000/2.5PI er forskærmene en bærende del af karrosseriet og en udskiftning af hele skærmen er derfor lige så omfattende som en bagskærm på andre biler.
Årsagen til at delene ikke er svejset sammen, er at jeg løb tør for Co2 og måtte gå over til at lave Spitfire!

Spændingen stiger

Så kom der vekselstrøm på Spitfiren, det endte med to nye lejer og jeg kommer nok også til at købe en kortere rem! Jeg sandblæste huset og gav det derefter en gang klarlak, da det ikke er meningen den skal ligne en fabriksny. Nu er bilen også ændret til minus til stel, så jeg kan få monteret et stort musikanlæg. NEJ det skal jeg IKKE, men jeg har planer om at montere elektronisk tænding, og det skal jo som bekendt bestilles til den rigtige polaritet.

mandag den 8. februar 2010

Forårsklargøring Spitfire 1. del

Der var altså for koldt på "pladeværkstedet" i aften (ja det heldige asen har to garager) og da der jo også lige er et par ting der skal laves på Spitfiren inden foråret, bla. ombygning til vekselstrøm, gik jeg  igang med at renovere et par generatorer jeg havde på hylden. Jeg arbejdede i 1978 på et Lucas serviceværksted hvor vi bla. lavede ombytningsgeneratorer, men selv efter 32 års pause havde jeg åbenbart ikke glemt hvordan de adskilles  ( en Bosch er altså nemmere).

søndag den 7. februar 2010

Det går stadig fremad

En hel weekends arbejde kan da heldigvis ses.

onsdag den 3. februar 2010

Ugens fremskridt

Da jeg pt. også er "arbejdsramt" i weekends, blev denne uges fremskridt kun på én meter panel. Men jeg kan da sige at jeg stadig er igang!

torsdag den 28. januar 2010

Tilbage til udgangspunktet


Jeg brugte aftenen på at skære den tidligere reparation af højre panel af igen.
Det viste sig at det kun var de nederste 3cm der var tærret, højere oppe ser den fin ud.

lørdag den 23. januar 2010

Tog lige en skraber


Det er da opløftende at se hvor godt den ser ud under rustbeskyttelsen.
Det er bare ærgerligt at ham der sidst har skiftet paneler på den, ikke har tænkt på at lave et drænhul under
forskærmen ved A-stolpen, vandet fra taget af bilen skal kunne løbe denne vej og har istedet løbet gennem panelerne! (der også var uden drænhuller)