Den brogede flok af deltagerbiler bestod af bla. Toyota MR2, Porsche 911 Turbo, BMW 323 TI, Lotus Elan, Escort Mexico, Toptunede Minier, MGA og et par MG Midgets.
Det var en rigtig god dag, i et fantastisk efterårsvejr, hvor formiddagen gav ekstra udfordringer, da banen jo er længere tid om at tørre op i det kølige vejr.
Dagens hurtigste tider blev disse:
Michael Koldsø, MINI 2 min 15 sek
Finn Jensen MINI 2 min 25 sek
Ib Tullin Lotus 2 min 26 sek
Dirch Glad Midget 2 min 28 sek
Peter Tullin BMW 323 ti 2 min 28 sek
Martin Mortensen Midget 2 min 30 sek
Ole Rebien Porsche 911 2 min 32 sek
Niels Svendsen Midget 2 min 35 sek
Thomas Rebien MR 2 2 min 35 sek
Jonas Svendsen Midget 2 min 36 sek
Henning Petersen Mexico 2 min 38 sek
Karsten Kløcher Healey Frøøje 2 min 42 sek
Trine Molter MGA 2 min 47 sek
Som du kan se var konkurrencen meget jævnbyrdig, på trods af at bilerne var meget forskellige.
Efter 1½ sæson i min gamle meget brugte Midget, har jeg nu en del forbedringer på "ønskelisten" og de består bla. af udskiftning af motor, til en renoveret jeg har stående. En mildere knastaksel er indkøbt, da den nuværende baneknast, ikke er beregnet til kørsel under 4000 o/min.
Syncromeschen i 2. gear (eller hele gearkassen) skal udskiftes.
Når motor/gearkasse er afmonteret, skal der laves lidt rustarbejde og lakering af vognbunden og derefter skal bagpanelet, bagklappen og begge døre skiftes. Jeg er spændt på om jeg jeg når det hele i de mørke vinteraftener!
Jeg skal måske også have monteret en bundkarsbeskytter! Under træningen forsøgte Martin at køre op ad en jordvold og det gav heldigvis de største skrammer i stoltheden. Da 5-6 mand havde båret bilen tilbage på banen kørte den stadig OK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar