lørdag den 28. februar 2015

Vorsprung durch technik


Jeg har jo bla. købt en DKW for at prøve noget andet og man tager jo aldrig skade af at lære noget nyt. Det er ikke kun røgudviklingen der er anderledes, tændingsanlæget byder også på et par udfordringer for en begynder i to-takt. Da man jo ikke har en knastaksel til at trække en strømfordeler, så må man jo finde på noget andet og DKW folkene satte da bare fordelerakslen på krumtapsremskiven. Ingeniørerne undrede sig åbenbart også over hvad man skulle med et strømfordelerdæksel og en rotor, det er da mere enkelt at montere en tændspole til hver cylinder! Hvis der skulle opstå en fejl, er det jo også en fordel med tre særskilte tændingsanlæg, man kan jo altid køre hjem på de to der virker! En bonusfordel er jo også, at tændingstidspunktet kan justeres individuelt for hver cylinder. I et kommende indlæg, vil jeg fortælle jer hvor nemt det er at justere tænding på sådan et system...................

Ingen kommentarer:

Send en kommentar