lørdag den 14. maj 2011

Veterantræfdag i Sorø

Jeg var i dag til "Veterantræfdag" hos Sorø Veterantraktorsamling. Steffen der er ejer af samlingen, har ikke tid til at vise den frem til hverdag. Derfor har han valgt at slå græsset på marken ved gården denne ene gang om året og invitere alle motorinteresserede til at komme og vise hvad de har (eller kikke på de andres).
Træffet bliver herved en skøn form for kaos og lige så farverigt som Steffen. Udover hans samling af ca. 100 traktorer-motorcykler-vejtromler-budcykler-redskaber-veteranbiler-stationære.motorer og en enkelt pølsevogn, kunne man se udstillede biler fra Morris 8 til en ny Ferrari, motorcykler og kræmmerstande.
Dagen sluttede af med regn, men så fik jeg da skyllet støvet af Spitten på vejen hjem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar