Første opgave på min Standard Junior, er at få den klargjort til toldsyn. Et godt sted at starte, er jo at få den til at starte og da jeg er tredie ejer efter at den forlod Sverige for ca 12 år siden, var der vidst flere der havde gjort forsøget før mig.
søndag den 11. december 2022
"Projektstart"
lørdag den 10. december 2022
"ny" Standard
Da jeg ikke vil lave flere store rustrenoveringsprojekter, så har jeg byttet mit rustne Herald cabriolet projekt med denne Standard Junior. Bilen har kørt i nordsverige hvor de ikke bruger salt på vejene, så den er i rigtig god stand rustmæssigt.
mandag den 6. juni 2022
Tabt gnist på køredagen!
Denne næsten nye kondensator af ubestemmelig herkomst, forsøgte at ødelægge min dag på årets klassiske køredag, hvor min bil gik i stå, da jeg kørte foran en lang kortege af biler. Heldigvis havde jeg lavet en rutevejledning, så alle bilerne fandt til Sorø uden mig!
Uheldet skete heldigvis kun 12 km fra min garage, så jeg fik et lift hjem for hente en "ny".
torsdag den 23. december 2021
Året der gik 2021
Som i kan se i de forudgående indlæg, brugte jeg en del tid på både min Herald Estate og min "racermidget" sidste vinter. Starten på renoveringen af den røde Herald Cabriolet, tog også en uventet drejning senere på året, så her får du et kort resume af året der gik.
Det første løb foregik på Stigsnæs 25 april, Hvor jeg blev nr.4 efter 3 hurtige minier og derfor den hurtigste MG på dagen og 20 point til klubmesterskabet, Martin fulgte 6 sekunder efter også i min midget.
2.løb var i Sønderborg hvor Martin blev nr.2 og jeg blev nr.4, i den hurtige klasse.
Tredie løb var i Svendborg, 20 juni, hvor det desværre regnede meget, først på dagen. Martin sluttede som nr.3 i den hurtige klasse og jeg blev nr.5
Efter sommerferien var første løb i Kolding, hvor jeg blev nr.5, martin måtte desværre melde afbud.
Vi afsluttede sæsonen på stigsnæs i september, hvor Martin blev nr.3 og jeg blev nr 5, da Martin ikke er medlem af klubben, fik jeg 20 point som dagens hurtigste MG i klubben og vinder derfor klubmesterpokalen for tredie gang i træk.
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
På renoveringsprojektet med Heralden fik jeg kun arbejdet en uge i marts, så det så ud til at have lange udsigter.
Som sædvanligt måtte Herald Estaten holde for til arrangementerne i de andre klubber hvor jeg er medlem, det blev dog til en enkelt hyggetur i min racermidget, men det var ingen succes, den bliver simpelthen for varm, når den skal køre så langsomt!
Glædelig Jul
&
Godt Nytår
.
torsdag den 9. september 2021
"Ladefund" i sommerferien.
Jeg havde i et stykke tid kikket lidt på denne MG i veteranposten, men der er jo langt til Århus når man bor herovre på øen. Når nu årets campingferie var ved Silkeborg, så kunne der jo ikke ske noget ved at kigge nærmere på bilen.
Jeg fik selvfølgelig købt bilen, som er en MG 1300 mk2 fra 1970. Den havde stået et par år i laden, så jeg havde ikke mod på at køre i den hjem. Så det blev til en ekstra tur til Jylland, ugen efter.
Hvem ved, måske bliver det et langvarigt bekendtskab!
torsdag den 8. april 2021
"Fuld udblæsning"
Optimering af udstødning på Midget
Jeg har længe tænkt på at forbedre mit udstødningssystem og da jeg har ændret baghjulsaffjedringen så bagakslen nu kan falde længere ned, blev det også nødvendigt at sænke udstødningen, da den jo er placeret under bagakselen på en Midget.
Hullerne i "big bore pakningen" var for små til min nyindkøbte manifold, men det er der jo råd for.
Det er en større opgave at få plads til tre afgangsrør, men det lykkedes.
Jeg går jo ind for genbrug så det var jo dejligt, at en af mine venner havde en næsten ny 2" udstødning liggende, der kun var "prøvekørt" på en Marina.
Det her er hvad der blev tilovers fra Marina-udstødningen! Pyha, det var en større opgave, men nu er det ihvertfald ikke udstødningen der skal have skylden hvis det går for langsomt 😉
torsdag den 11. marts 2021
Opgradering af bagfjedre på MIdget
Bagakselaffjedring for nørder!
Mit differentialespær er typen hvor spærvirkningen ophører, hvis det ene hjul løftes fra underlaget. Det har været et stort problem, da fjedervandringen på bagakslen kun var 4,5 cm. Derved overførtes det meste af effekten til det løftede hjul, i næsten alle sving ved høj hastighed. Det kunne tydeligt mærkes at bilen tabte fart og det går jo ikke når man kører mod stopuret.
På billedet er bilen hævet med donkraften, så baghjulet netop løftes fri af underlaget. Fjedervandringen er nu 8,5 cm så det ser ud som om at "operationen" lykkedes. Jeg har også udskiftet krængningsstabilisatoren foran til en kraftigere type.
Nu er jeg så meget spændt på hvordan bilen kører når sæsonen starter, men jeg tror på at det bliver godt.
Bagakselophænget på min Midget er ombygget med teleskopdæmpere, panhardstav og reaktionsarme og kan derfor ikke sammenlignes med et originalt ophæng.





.jpg)


















