Til et træf i sidste weekend faldt jeg i snak med en gammel bekendt og da vi havde udvekslet de kendte røverhistorier, spurgte han om det var mine to Herald der stod i nærheden. Han havde haft en gammel englænder fra 1937 til salg i et par år og var meget træt af at folk ville bytte med bla. robåde og motorcykler. Så spurgte han om ikke vi kunne lave en byttehandel med den grå cabriolet og hvorfor jeg med det samme sagde: "det kan vi da godt", undrer jeg mig stadigt over! Men man skal jo prøve noget nyt engang imellem og denne gang er det nye for mig altså en 77 år gammel Singer Nine Bantam.
Den må have været meget avanceret i 1937, med overliggende knastaksel, hydrauliske bremser og 12 volt el anlæg.
Der kører kun to af modellen her i landet, så det bliver nok en udfordring at finde reservedele. Bilen er i brugbar stand, men den trænger til en ansigtsløfning efter 9 år i en fugtig lade. Jeg fik ikke nævnt at den nye ejer af Heralden og hans kone for 45 år siden havde haft en Herald hver, så nu måtte de altså eje en igen.
lørdag den 31. maj 2014
fredag den 30. maj 2014
Kræs for kendere
Jeg har brugt en del tid på at "rippe" cabrioleten for specialudstyr, bla. alu-koblingshuset, det lettede svinghjul og alu-bagpladen på motoren. Disse dele er ret kostbare og jeg får jo ikke mere for bilen pga. dem.
Jeg har også skiftet til original affjedring.
Så nu fik jeg endelig prøvet at køre i en standard 13/60 cabriolet. Den er meget komfortabel og lydsvag, man skulle ikke tro det var den samme bil.
Og nu er "originalen" så klar til at flytte hjemmefra! (det sker måske allerede i morgen).
Jeg har også skiftet til original affjedring.
Så nu fik jeg endelig prøvet at køre i en standard 13/60 cabriolet. Den er meget komfortabel og lydsvag, man skulle ikke tro det var den samme bil.
Og nu er "originalen" så klar til at flytte hjemmefra! (det sker måske allerede i morgen).
mandag den 19. maj 2014
Dagens fund
Vi var til stumpemarked i Køng ved Vordingborg idag og der fandt jeg igen en gammel beskidt Blaupunkt radio fra tresserne. Jeg giver aldrig mere en 100kr. for en radio i ukendt stand og dennegang var jeg heldig, den virker. Kun lyset i skalaen var defekt, men da jeg havde en pære på lager, så kan der nu komme musik i Heralden. Bilen kørte supergodt på de 140km, det er jo altid lidt spændende når man finder en motor og en gearkasse i skuret, der ikke har kørt i tyve år!
lørdag den 17. maj 2014
Sol og sommer
En dag som denne er det jo en ren fornøjelse at køre med kalechen nede. Vi har været til Odsherredsløb, sammen med ca.300 veteranbilfolk og 130 køretøjer. Sandsynligheden for at det blev vores sidste Odsherredsløb i den grå, blev større idag og den (måske) kommende ejer bliver ihvertfald godt kørende, til prisen!
tirsdag den 13. maj 2014
Dobbelt så godt.
Så fik jeg også Cabrioletèn til at køre igen. Nu med en original stromberg karburator og original udstødning. Sikke stille den blev!
fredag den 9. maj 2014
Pletpudsning
Idag fik jeg kørt 50km i Heralden og fik mod til at køre over 90km/t. Ved den hastighed forsvinder rysteriet og nu er weekendens opgave at finde årsagen. Som tidligere brugtvognsfohandler har jeg sminket mange lig gennem tiden og det pynter jo meget hvis man lige bruger en time i ny og næ. Idag var det bagklappen, nummerpladen og Triumph skiltet der fik en "make-up". Nu må tiden vise hvornår jeg når hele vejen rundt.
torsdag den 8. maj 2014
Rystende succesoplevelse
Så lykkedes det mig at køre en tur i Heralden og det var ikke så ringe endda. Bortset fra en rystende kardan så kører den ok. I morgen går turen til autolakereren efter reparationslak og så skal den sminkes, pladearbejdet må vente til de mørke vinteraftener.
Abonner på:
Opslag (Atom)












