søndag den 30. september 2012

Oprustning!

Her er så lidt billeder til de nysgerrige.
Bunden er egenlig bedre end taget på PIén. Der var ingen steder jeg umiddelbart kunne slå hul med en hammer.
Taget har det ikke for godt langs tagrender og over bagruden. Panelerne er rinelige, men bilen skal også have udskftet alle fire skærmkanter. Efter min mening kunne den blive til en fin tidstypisk rallybil, hvis man har modet (og tiden) til at sætte den istand.

Jeg har lige søgt lidt i mine gamle bilblade fra 1969 og angående CR motoren er den standard i alle mkI PI modeller og yder 132HK. Motoren i TR6 PI fra 1969 hedder også CR men yder 150HK.
Hvis nogen af jer kender til andre tal, vil jeg gerne vide det og hvor i har set/hørt det.
Forøvrigt så jeg at en PI i 1969 kostede kr.44000,- (aut.47500) og min Herald Cab fik man for kr.24000,-

Hjem til samlingen

Så kom der en PI mkI mere til øen. Så vidt jeg ved, er der én kørende i Jylland og én på Sjælland.
+ to ikke kørende i Jylland og to på Sjælland (her hos mig). Så det er jo snart en sjælden bil. Modellen blev jo også kun bygget i 1969.

Karrossen var ikke bedre end jeg havde forventet, men der er mange gode dele på den, som jeg mangler. Bla. Bosch bensinpumpe, anhængertræk og en masse småting.

Jeg vil forsøge at starte den op inden jeg kører bilen til opbevaring.



tirsdag den 25. september 2012

Lak og læder

Efter et par dages tænkepause, fik jeg idag lov til at købe en PI mkI, af en klubkammerat i Jylland.
Jeg tror det er første gang jeg har købt en bil ubeset, men en gang skal jo være den første og sælgeren
har absolut ikke lovet mig et fejlfrit eksemplar.
Planen er i første omgang at bruge læderstuen og andre små ting til mit "stående" projekt. Jeg har også i dag fundet et godt tørt sted hvor den kan stå og så må tiden vise om det bliver mig eller en anden Triumph-entusiast, der får den ud at køre. Der er idag kun to kørende her i landet, så det ville jo være synd at hugge den op.
Det bliver spændende at se den nedefra, når vi henter den i weekenden!

Fortsættelse følger.............................

mandag den 24. september 2012

"Gearskift"

Jeg valgte i aften at gå i ly i garagen og tænde op i brændeovnen (det er nok det de kalder "hjemlig hygge") Nåe nej, det har jeg nok også misforstået!

Førstegearet i min Herald støjer så folk vender sig om på gaden, så nu prøver jeg at sætte en Spitfire gearkasse i den. Den lød sund, da jeg afprøvede den sammen med motoren i sidste uge, så nu bliver det spændende at høre, om den også er fri for mislyde under belastning.

Det er jo nemt at tage gearkassen ud, når der ikke er tæppe i bilen. Bemærk at akslen til udrykkerarmen er ved at falde ud.

Jeg besluttede mig til at flytte alu-koblingshuset over på den "nye" gearkasse. Så er den jo også nemmere at løfte ind i bilen.

Jeg borede et hul til en split, så akslen ikke kan arbejde sig op igen.

Jeg huskede også at montere bolten med kobberskiven nederst i koblingshuset, hvis der bruges en fjederskive der, løber gearkasseolien langsomt ud og sådan en gammel englænder spilder jo olie nok i forvejen!

Så kører den! Den nye gearkasse er langt over Triumph-standard. Førstegearet støjer en anelse, men det gør de jo næsten allesammen. Den har dog en lidt mystisk fejl ved skift fra 3. til 4. , fejlen er der kun ved hurtigt gearskift, så jeg håber den bare skal køres til igen efter 20 års stilstand.



mandag den 17. september 2012

Genoplivning

Efter at have stået i en kælder i 15 år, fik jeg idag startet motoren på den halve Spitfire. Bortset fra en utæt vandpumpe kører den fint. Det er en GE Herald 13/60 motor og den skulle ikke have kørt efter renovering. Den lyder også rigtigt godt, så nu har jeg en fin original reservemotor til Heralden.