mandag den 26. december 2011

Jul med skrammer

Eller rettere: "små børn små opgaver-store børn store opgaver".
Et par dage før jul fik min datters nyindkøbte flotte Corolla en på snuden, det var vist tæt på at ham der havde lånt den, fik et øje i samme farve som bilen! Da der ikke er kasko på bilen, måtte jeg en tur til ophuggeren og købe ind. Dagen efter var den kørende igen, dog med en søvgrå forende. Dette var så en af årsagerne, til at jeg ikke får lavet mere PI i år. Næste opgave bliver at udskifte porten i min garage, så min "nye" høje Fiat kan komme ind i varmen.

GODT NYTÅR TIL JER ALLE

lørdag den 17. december 2011

"Trofast" sælges

Bare rolig det er ikke hunden, men derimod mit stabile daglige køretøj gennem godt to år, en tidligere lægebil fra Kalundborg-området.

Hvorfor nu det? Jo, jeg får inden længe behov for en kassevogn, så jeg er blevet Fiat-ejer (igen)
Nu skal den bare have en større klargøring og så skal jeg forhåbentlig snart ud på landevejene igen.

tirsdag den 13. december 2011

Nu må jeg videre

Efter en meget lang pause, vendte jeg i dag tilbage til PI-projektet. Jeg har lovet mig selv, at gøre højre side af bilen klar til lakering inden jeg vender den. Spartelarbejde er simpelthen det værste jeg kan blive sat til på en bil og jeg ved jo godt, at det er det sidste lag der giver finishén. Nå, når man ikke vil betale andre for at gøre det, må man jo bare se at komme igang.
Nu er jeg så bare spændt på om det bliver i 2011, jeg kommer igang med venstre side.